Holbæk Slots ladegård |
Hovedbygn. er
formentlig opf. 1798 for H. Brinck-Seidelin, men blev 1892 iendret til en
treflajet bygn. i eet stokv. med sma tarne. 1934 er den ved en omfattende
restaurering i hoved-sagen fort tilbage til sin opr. skikkelse i to etagcr
med to sma sideflsje ved arkt. Thorvald Jørgensen.
|
||
ccccccccccccccccccccc |
Holbæk Slots Ladegård |
|||||
1190-1199 | Biskop Absalon ejer gods omkring landsbyen Holbæk, og det er sandsynligvis hans fædrenearv. | ||||
1199-1205 | Han forærer godset til Sorø Kloster. | ||||
1205-1220 | Herfra kom det delvis ved mageskifte til Ringsted kloster, | ||||
1205-1661 |
Det meste af godset mageskiftede Sorø dog med kronen. Holbæk slot antages at være anlagt af Valdemar II og blev hovedsædet for det senere kongelige Holbæk Len. Dette dækkede Merløse og Tuse herreder. Byen Holbæk flyttede i ly af borgen. |
1205-1326 |
Stenhuse opført på slotsbanken er fra før 1250, altså fra Valdemar Sejrs tid. | ||
1274 | Kong Eriks foged på Holbæk nævnes. | ||||
1297-1307 | 1297 og 1307 har junker Christoffer godset Holbæk i forlening. | ||||
1320 | Arild Huitfeldt beretter, at den fordrevne svenske kong Birger Magnusson fik Holbæk slot og len 1320. | ||||
1326-1370 | 1326 havde Knud Porse slottet og kaldte sig hertug til Samsø, Kalundborg og Holbæk. Hans enke Ingeborg kaldte sigfra 1350 ligeledes hertuginde til Holbæk. | ||||
1370-1380 | Det lykkedes kong Valdemar Alterdag at komme i besiddelse af slottet, men 1346 afstod han del til Knud Porses sønner. | ||||
1370-1375 | Valdemar fik del atter, og 1370 var Bent Biug (Grubbe) lensmand på Holbæk. |
|
|||
1375 | Ved Valdemar Alterdags død 1375 var slottet pantsat til brødrene Nicolaus (ridder) og Erik Skeples (væbner) fra Mecklenburg. | ||||
1375-1376 | I december samme år indløste dronning Margrete castrum Holtebek, provinciam Meerløse herret, insulam Vaardere (Ora) et villam Holbiek. Hun pantsatte det kort efter til drosten Henning Podebusk. | ||||
1376-1377 | Podebusk synes at have overladt pantet til Jacob (Jeppe) Olufsen Lunge. | ||||
1377-1380 | Dronning Margrete indløste pantet 1377. | ||||
1380-1413 | Ca. 1380 nævnes Jens Rud som slottets høvedsmand. | ||||
1413-1423 | En tysk adelsmand væbneren Goes van Hitzacker fra Lüneburg var høvedsmand på Holbæk 1413. | ||||
1423-1439 | Mogens Barsebek nævnes 1439. | ||||
1439-14?? | Peder Nielsen Gyldenstjerne til Tim er lensmand et uvist antal år. | ||||
14??-1479 | Verner Parsberg var måske allerede lensmand 1443, i hvert fald 1457-1479 | ||||
1479-1490 | Efter ham fulgte hans sønner Tønne Vernersen og Jørgen Vernersen. | ||||
1490-1499 | Næste lensmand var Jørgen Rud. | ||||
1499-1506 | Han efterfølges af Henrik Krummedige. | ||||
1511-1512 | Peder Nielsen Fiskere er næste lensmand. | ||||
1512-1513 | Derpå træffes Klavs Norby. | ||||
1513-1519 | Næste lensmand var Erik Bille. | ||||
1519-1521 | Hvem der sidder på lenet i disse år, vides ikke. | ||||
1521-1549 | Han fulgtes af Markor Tidemand. Han havde lenet på livstid. | ||||
1549-1550 | Knud Alfsen nævnes 1549. | ||||
1550-1554 | Derefter sidder Frants Banner på lenet. | ||||
1554-1555 | Næste lensmand bliver Peder Bille. | ||||
1555-1560 | Så træffes Jørgen Valkendorf. Han havde lenet på regnskab. | ||||
1560-1563 | Lave Brok er næste lensmand. | ||||
1563-1608 | Så følger Christopher Pax von Festenberg med titlen befalingssmand. Han har lenet frit på livstid, fordi han er kongens staldmester. Ca.1600 lader han en ny bygning opføre. | ||||
1608-1614 | Så følger Anders Dresselbjerg til Vogneserup som lensmand. Han har lenet på regnskab, og det overtages ved hans død 1613 af enken Karen Skinkel. | ||||
1614-1619 | Jørgen Daa til Serslev er den næste i rækken og ca. 1615 har han fået en ny bygning opført. 1617 blev den store kornlade m.m. genopført. Han døde i stillingen, som han havde på regnskab. | ||||
1619-1620 | Hans efterfølger er Ejler Urne til Årsmarke og også han har lenet på regnskab. | ||||
1620-1627 | Tyskeren og officeren Alexander Rabe von Papenheim til Libenau er næste lensmand (på regnskab). | ||||
1627-1643 | Næste lensmand (på regnskab) Mogens Pax von Festenberg til Torup lader et nyt fæhus og en hestestald bygge 1634. | ||||
1643-1651 | Flemming Ulfeldt til Gunderslevholm og Orebygård er næste lensmand på regnskab, nogle gange dog på afgift. | ||||
1651-1653 | Han efterfølges af Oluf Brockenhuus til Hjulebjerg. Han havde lenet på regnskab. | ||||
1653-1657 | Jørgen Enevoldsen Seefeld til Visborg er næste lensmand (på regnskab). | ||||
1657-1661 | Erik Banner til Boserup blev den sidste lensmand. Også han var på regnskab. | ||||
1661-1667 | Holbæk Slots Ladegård blev 1661 mageskiftet til Henrik Thott til Boltinggård. Han blev ruineret. | ||||
1667-1676 | Professor Bertel Bartholin købte gården 1667. Han solgte den flere gange. | ||||
1676 | Først solgte han den til fru Helle Rosenkrantz ti! Gaunø, men handelen gik tilbage | ||||
1676-1684 | Derefter afhændede han den 1676 til Mourits Putbus til Einsidelsborg, der 1684 solgte den igen (1688: 115 tdr. hartkorn., 535 tdr. land under plov). | ||||
1684-1691 | Han solgte til til Frederik baron Vittinghof kaldet Scheel til Birkholm (død 1701). | ||||
1691-1706 | Hans svigersøn baron Schack von Brockdorf til Scheelenborg overtog gården og solgte den 1706. | ||||
1706-1731 | Ny ejer blev en anden lokal godsejer, nemlig Gregers Juel til Eriksholm (død 1731). | ||||
1731-1752 | Sønnen Peder Juel (også til Eriksholm) overtog den og solgte den 1752. | ||||
1752 | Køber var Hans Seidelin, som døde snart efter overtagelsen. | ||||
1772-1778 | Søstersønnen Hans Diderich de Brinck-Seidelin overtog den, og købte endvidere Eriksholm. Denne orettede 1753 gården til et stamhus sammen med Eriksholm og Hagestedgård. 1798 lod han ladegården flytte og lod hovedbygningen opføre. | ||||
1778-1809 | Han efterfulgtes af sønnen Hans Brinck-Seidelin, der solgte den 1809. | ||||
1809-1839 | Køber var kaptajn H. P. Koefoed (død 1812). Enken Marie Koefoed ejede den til sin død, hvorefter den 1839 blev solgt. | ||||
1839-1866 | Den blev købt af af F. Rottbøll (død 1866) for 168.000 rdl. Han solgte fæstegodset. Ca. 1850 blev avlsbygningerne nyopført. | ||||
1866-1877 | Næste ejer var Herman Frederik baron Løvenskiold for 365.000 rdl., og han solgte den 1877. | ||||
1877-1882 | Køber var J. Sønnichsen, der solgte den 1882. | ||||
1882-1912 | Næste ejer var G. Ree, der gav 740.000 kr. for gården. Han solgte den 1912 for ca. 750.000 kr. I 1892 blev hovedbygningen gjort trefløjet. | ||||
1912-1913 | Køber var Johannes Lawaetz, der solgte den 1913. | ||||
1913-1914 | Han solgte til M. Alstrup, som afhændede den 1914. | ||||
1914-1944 | Han solgte til landbrugskandidat Poul Dahl, som døde 1939. Hans enke Else Wørishøffer drev gården videre. 1934 blev hovedbygningen restaureret og forhøjet ved arkitekten Thorvald Jørgensen. | ||||
1944-1955 | Else Wørishøffer giftede sig anden gang med kaptajn P. B. Kastberg. | ||||
1955-1963 | De efterfulgtes af sønnen Torben Dahl-Kastberg. | ||||
1963- | Kunsthøjskolen i Holbæk fik 1963 til huse i den gamle hovedbygning. |
Holbæk amt |
|||||
1660-1671 |
Holbæk Amt bestod efter 1660 af det
gamle Holbæk len med
herrederne Merløse
(uden Orø, der hørte til Jægerspris
Amt) og
Tuse.
|
|
1660-1662 |
Henrik Thott til Boltinggård, Fårup og Keldkær samt Gladsaxe og Svinebjerg i Skåne (1606-ca.1675) fik tilskødet Holbæk Ladegård med en del andet gods og 1660 blev han udnævnt til ttiftslensmand over Århus Stift og amtmand over Århus Amt. Året efter fik han lov til at bytte disse hverv med amtmandsembedet i Holbæk Amt. Alle disse begunstigelser var dog ikke tilstrækkelige til at hindre hans ruin, eftersom godset var blevet ødelagt under svenskekrigen. Som en fuldstændig ruineret mand mistede han 1662 sin amtmandsstilling. | |
1662-1664 |
Tidligere rigsråd Henning Pogwisch til Hollufgård (1611-64) afløste Thott som amtmand over Holbæk Amt (og med Ringsted Amt i tilgift). 1662-63 administrerede han også Hindsgavl Amt. Han døde 1664. | ||||
1671-1793 | Amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt og Dragsholm Amt blev lagt sammen til Kalundborg Amt. |
1683-1707 |
Tage Thot til Vognstrup var amtmand til han døde. Han styrede fra Holbæk tillige Ringsted og Sorø amter. | ||
1727-1751 |
Frederik Adeler til Dragsholm (1700-66) blev 1727 etatsråd og amtmand over Kalundborg, Sæbygaard, Dragsholm og Holbæk Amter. 1740 blev han konferensråd og 1751 ved bytte med sin svoger Joachim Hartwig Johann von Barner blev han tiftamtmand i Christianssand og amtmand over Nedenæs og Råbyggelaget i Norge. | ||||
1751-1768 |
Joachim Hartwig Johann von Barner er amtmand. Han var også amtmand i Kalundborg amt. | ||||
1768-1770 |
Eiler Christopher Ahlefeldt (1736-1806) blev 1768 udnævnt han til amtmand over Kalundborg, Dragsholm, Holbæk og Sæbygaards Amter. Han fik sin afsked efter få år på posten. Hvorpå han blev fransk og katolik, indtil han måtte flygte fra landet på grund af revolutionen. | ||||
1770-1771 |
Greve Carl Adolph Rantzau (1742-1814) blev 1770 udnævnt til amtmand over Kalundborg, Sæbygaards, Dragsholms og Holbæk Amter, men frasagde sig året efter dette embede. | ||||
1771-1781 |
Bartholomæus de Cederfeld til Frydendal (1715-83) blev 1771 udnævnt han til amtmand over Kalundborg, Dragsholm, Holbæk og Sæbygaards Amter. | ||||
1793-1919 | Ved amtsreformen i 1793 forenedes de alle fire (altså Kalundborg Amt og Holbæk Amt) under navnet Holbæk Amt. Købstæderne Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland kom dog først under amtets styrelse i 1800. Amtet blev i 1970 lagt sammen med Sorø Amt til Vestsjællands Amt. |
1781-1804 |
Den lokale godsjer Michael Herman Løvenskiold var amtmand i Holbæk og også i Kalundborg amt. Efter sammenlægningen af de to amter 1793, forblev han på posten. | ||
1804-1808 |
Baron Frederik Adeler til Adelersborg (1764-1816) blev amtmand i Holbæk. 1808 blev han stiftamtmand på Fyn og endte karrieren som overpræsident i København. | ||||
1808-1811 |
Greve Christian Cornelius Lerche (1770-1852) blev amtmand over Holbæk Amt, men måtte fratræde jobbet, fordi han som amtets største godsejer fik interessekonflikter. | ||||
1811-1815 |
Herman Løvenskiold (1783-1825) beklædte stillingen som amtmand i Holbæk Amt, men måtte opgive embedet på grund af sygdom. | ||||
1815-1831 |
Greve Frederik Christian Julius Knuth (1787-1852) blev amtmand over Holbæk Amt. 1831 avancerede han til at blive stiftamtmand over Sjællands Stift. | ||||
1848 |
Professoren, politikeren og provstesønnen fra Roskilde Peter Georg Bang udnævntes til amtmand i Holbæk, men nåede aldrig at beklæde embedet, da han blev minister samme år. | ||||
1849-1867 |
Christian Pløyen (1803-67) udnævntes fra 1/1 1849 til amtmand over Vejle Amt, men gik af hensyn til politikeren Orla Lehmanns ønske om at få dette embede ind på i stedet at overtage Holbæk Amt, og her virkede han til sin død. |
||||
1867-1873 |
Baron Johan Christian Bille-Brahe (1819-99) blev 1855 Amtmand i Skanderborg Amt, fik 1867 posten i Holbæk Amt og 1873 blev han stiftamtmand i Sjællands Stift og amtmand over Københavns Amt. | ||||
1873-1886 |
I Holbæk afløstes han af Carl Ludvig Adolf Benzon, som 1886 blev overpræsident i København. | ||||
1886-1898 | Så blev Carl Steen Andersen Bille (1828-98) amtmand i Holbæk. | ||||
1899-1900 |
Tidligere justitsminister Nicolai Reimer Rump, embedsmand og politiker (1834-1900) fik sit sidste embede som amtmand i i Holbæk. |
||||
1900-1906 | Han efterfulgtes som amtmand af Vilhelm Peter greve Schulin. | ||||
1906-1915 | Næste amtmand i Holbæk var C.E.A. Ammentorp. | ||||
1919-1970 | Ved amtsreformen 1919 erstattes de kongeudnævnte amtmænd af folkevalgte amtsrådsformænd. Embedet amtmand bibeholdtes dog for de tjenestemænd, der stod i spidsen for den lokale statsforvaltning. 1970 blev Holbæk amt lagt sammen med Sorø amt og blev Vestsjællands Amt. |